Praktisk

JEG TILBYDER


Jeg skræddersyer altid menuen til det enkelte selskab. Derfor finder du heller ingen faste menuer her på siden. Hos Kant & Smag mener jeg nemlig, at mad og smagspræferencer er individuelt, og derfor er jeg lydhør over for dine ønsker og idéer. Jeg er overbevist om, at smage man holder af, er med til at skabe de bedste rammer om et godt selskab.


Så hvis du står over for et kommende arrangement, så hiv fat i mig!

ANRETNING OG PORCELÆN MED KANT


Når du bestiller mad hos Kant & Smag, får du ud over en god smagsoplevelse også en elegant servering. Jeg serverer nemlig aldrig maden i foliebakker, men anretter den stilfuldt på tidsløst porcelæn, som jeg selv medbringer. Har I specielle ønsker til anretningen eller mormors gamle stel stående, anretter jeg også gerne på det. I forlængelse af den stilfulde anretning lægger jeg også stor vægt på at præsentere maden på en autentisk og oprigtig måde, så alle gæster ved, hvad de skal til at sætte tænderne i. Alt efter ønske kan jeg være til stede under hele eller blot dele af dit arrangement.

TEAMBUILDING FOR VIRKSOMHEDER: KOKKESKOLE


Jeg tilbyder kokkeskoler til store og mellemstore virksomheder med eget køkken til rådighed. Madlavning under kyndig vejledning er en god måde at blive rystet sammen på og når I kommer dagens ende, kan I sammen nyde frugten af jeres anstrengelser – en lækker middag.




BETINGELSER FOR BOOKING OG AFBESTILLINGER


Det er omkostningfrit at afbestille optil 30 dage før et arrangement.

Ved afbestillinger mindre end 30 dage før faktureres 50% af prisen.

Og ved afbestillinger mindre end 48 timer før faktureres fuld pris.